

Juridisk information
Handelsbetingelser
Her finder du handelsbetingelserne for køb hos Memozz.
Generelle oplysninger
- Memozz - enkeltmandsvirksomhed
- CVR-nr. 10177820
- Rørholtvej 6
- 9330 Dronninglund
Priser
Alle priser er inklusiv 25% moms.
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via mail eller telefon eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen.
I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Du har ikke fortrydelsesret på de varer, der specialfremstilles til dig - dvs. alle de ordrer, hvor du aktivt har givet oplysninger til brug for graveringen.
Din fortrydelsesret ophører i det øjeblik, graveringen påbegyndes.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen.
Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
- Memozz
- Rørholtvej 6
- 9330 Dronninglund
Bestilling
Dit udkast er forsynet med et unikt referencenummer. Ved godkendelse og bestilling vil udkastet fungere som ordreseddel.
Vær derfor meget omhyggelig med at kontrollere, at graveringsoplysningerne er korrekte.
Memozz påtager sig ikke ansvar for fejlgraveringer som følge af ukorrekte data i dit godkendte udkast.
Betaling
Når du handler ved Memozz, vil beløbet først blive trukket fra din konto, når ordren afsendes. Vi anbefaler, at du benytter et betalingskort, da dette garanterer den største sikkerhed for dig.
På Memozz.dk kan du betale med ViaBill og MobilePay. Der er også mulighed for at betale med betalingskort. Vi modtager Dankort, Visa, Mastercard, JCB og Maestro.
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret, indtil vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller beløbet frigives efter aftale med din kortudsteder.
Vi opkræver ikke kortgebyrer ved betaling på Memozz.dk.
Bankoverførsel og faktura
Ved bankoverførsel sættes din ordre i gang, når vi har registreret din betaling. Husk at angive reference- eller fakturanummer. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
For alle varer sendt med faktura er der en betalingsfrist på 14 dage netto.
Levering
Hvis ikke andet er aftalt, leveres Memozz og Memozz mindebrikker 3-4 hverdage efter, du godkender udkastet. Har du behov for en kortere leveringstid, så kontakt os venligst.
Vi sender alle vores breve og pakker med GLS. Vi kan levere til hele Europa.
Forsendelsespriser i Danmark
- Pakke uden omdeling: 48 DKK (GLS Pakkeshop)
- Pakke med omdeling: 68 DKK (privat adresse)
Adresseændringer
Memozz kan ikke gøres ansvarlig for gener i forbindelse med forsinkede eller udeblevne varer, som er en følge af ukorrekte eller ændrede personoplysninger eller adresseændringer.
Det er kundens ansvar at kontakte Memozz i forbindelse med eventuelle ændringer i forhold til kundeforholdet. Oplysninger om adresseændringer kan foregå pr. brev eller via mail.
Manglende betaling
Hvis vi ikke modtager rettidig betaling for leverede varer, sender vi første rykker med et gebyr på 50 kr.
Hvis vi fortsat ikke modtager betaling, sender vi anden rykker med et gebyr på 100 kr. Samtidig stoppes der for yderligere mulighed for køb.
Opsigelse af kundeforhold
Du kan til enhver tid opsige dit kundeforhold hos os uden varsel. Eventuelle igangværende ordrer på specialfremstillede produkter vil dog blive færdigbehandlet.
Ved gentagen misligholdelse af aftaleforholdet forbeholder Memozz sig retten til at stoppe kundens mulighed for køb af nye produkter. Kunden vil blive skriftligt varslet inden.
Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret.
Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelsen.
Reklamationsadresse
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
- Memozz
- Rørholtvej 6
- 9330 Dronninglund
Personlige oplysninger
Hos os opbevares dit navn, adresse, e-mail og graveringsoplysninger i et kundekartotek. Kundeoplysninger er fortrolige og vil ikke blive videregivet eller videresolgt til tredjemand, medmindre det er nødvendigt for at kunne levere varen.
Den dataansvarlige på Memozz.dk er indehaver Jens Peter Jensen. Du har ret til indsigt, indsigelse og berigtigelse og kan i relevante tilfælde anmode om sletning.
Ophavsret
Memozz' formgivning er designbeskyttet via Patent- og Varemærkestyrelsen. Memozz er et registreret varemærke. Koncept og andre designs er skabt af og for Memozz.
Billedmateriale og tekster må benyttes ved kildehenvisning.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du først rette henvendelse til Memozz. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus efter de gældende regler.
Standardfortrydelsesformular
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale.
- Vare eller tjenesteydelse
- Bestilt den
- Modtaget den
- Forbrugerens navn
- Forbrugerens adresse
- Forbrugerens underskrift
- Dato
Senest opdateret
Handelsbetingelserne er senest opdateret 22.02.2024.
Har du brug for hjælp?
Find svar, før du bestiller.
Vi hjælper gerne med produktvalg, personalisering og spørgsmål om levering.